Et selvstændigt pengeinstitut
Søby Sparekasse var et selvstændigt pengeinstitut, der blev stiftet i april 1872 af lokale borgere, som også varetog driften. De første mange år foregik den daglige drift i private hjem og i forsamlingshusene indtil en villa i Søby blev ombygget og anvendt som sparekasse suppleret med en filial i Skader. Helt indtil 1981 foregik bogføringen med pen og blæk, og der blev brugt meget tid på manuelle afstemninger. I 2005 overtog Søby Sparekasse aktiviteterne i Hvilsager-Lime Sparekasse og drev afdelingen i Lime indtil 2010.
I december 2017 blev Søby-Skader-Halling Sparekasse sammenlagt med Sparekassen Djursland. Ved sammenlægningen blev der oprettet en fond med egenkapitalen fra Søby.