Trofast kunde nyder godt af sparekassefonden
Ådalshallen var trofast kunde i Søby Sparekasse og nyder nu godt af den nye tilskudsmulighed
Sparekassefonden efter den tidligere Søby Sparekasse er i dag et kærkomment aktiv for lokalområdet – også for Ådalshallen i Skørring. Siden hallens start for omkring 40 år siden var den kunde i sparekassen.
Fair og win-win
“Hallen bakkede op om den lokale sparekasse, så længe den eksisterede,” siger bestyrelsesformand i Ådalshallen, Morten Hansen. “Man kan godt sige, at det er både fair og win-win, at vi efter lukningen af sparekassen nu har fået adgang til dele af det overskud, vi som kunde var med til at skabe for sparekassen.” Hallen har et par gange nydt godt af tilskud, hvilket blandt andet ses af forskønnelser og forbedringer af udearealet.
Håber på godt nyt
“Vi må erkende, at vi for tiden har et endog temmelig stramt budget. I nær fremtid venter en millionudgift til udskiftning af gulv, og vi skal være glade, hvis vores pillefyr holder sig kørende i hele forårsperioden.” Sparekassefonden kan derfor se frem til en ansøgning 1. maj om tilskud til at skifte pillefyret ud med jordvarme. “Vi budgetterer selvfølgelig ikke med eventuelle tilskud. Men jeg håber da på godt nyt fra sparekassefonden efter næste ansøgningsfrist.”